onsdag den 27. april 2011

Knækbrød

Den her opskrift er bare så god! Jeg lægger snart et billede ind, men indtil da, må i vente i spænding..

Ingredienser:
1 dl. havregryn
1 dl. sesamfrø
1 dl. hørfrø
1 dl. græskarkerner
2 dl. grahamsmel el rugmel
2 dl alm. hvede mel
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
0,5 dl. olie
2 dl. vand


Det er ganske nemt, man blander alle ingredienserne.
Tricket kommer i hvordan man får dem rullet ud. De skal nemlig være så tynde så muligt, så de bliver rigtig sprøde. Det jeg gør, at at jeg tager 1/3 af dejen, og ligger i en kugle mellem to stykker bagepapir. Så ruller jeg med en alm kagerulle, så kan man nemlig få dem rigtig tynde, uden at det klistre over det hele. Her kan man så vælge hvilken facon de skal have. Jeg kan godt lide at lave dem runde, mest fordi der har jeg en from at stikke dem ud med, et hvilket som helst glas kan bruges her. Min mor foretrækker at have dem firkantet, men det er lidt mere besværgeligt synes jeg.

Herefter ligges de på en bageplade, hvis man ønsker dem lidt snack agtige, så kan jeg anbefale at bruge saltet til at drysse ud over, i stedet for at komme det i dejen.
De skal bage ved 180 grader, i ca. 20-25 min. Hold øje med dem, jo tyndere jo mindre tid i ovnen. De skal være lysebrune, så er de færdige :)

Når de er kølet helt af, pakkes de væk i en kagedåse, de kan holde sig et godt stykke tid. Er fantastisk til oste, eller bare som snack m lidt dip.

God fordøjelse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar