fredag den 28. september 2012

Opdatering

Nå, nu er det vist på tide at komme igang med at blogge igen. Det er efterhånden lang tid siden, at der sidst har været en jævn strøm af indlæg, og det vil jeg nu prøve at lave om på.

Studierne er begyndt igen, så det betyder at mit meget lille skrivebord ikke længere har plads til både studiet og min Joy-scrap-hobby. Derfor er det blevet pakket væk for en stund.
Efter at have undværet kreativiteter i nogle uger, begyndte det for alvor at krible i fingrene, og jeg begyndte at tænke i retning af kreativiteter som ikke fyldte så meget. Derfor har jeg nu kastet mig over STRIK!

Jeg har jo min kære strikkeguru i naboopgangen, så jeg har efterhånden lært en del strikketeknikker, og kan sågar næsten læse en nem opskrift. De næste indlæg vil derfor nok hovedsageligt komme til at omhandle mine strikke-projekter. Men frygt ej, for snart (hvis alt går vel), så bliver jeg ejer at en ovn, og det betyder et helt nyt kapitel i kage-universet! Jeg har i det sidste år jeg har undværet en ovn, samlet utallige bagebøger til mig, og der er mange opskrifter jeg glæder mig til at afprøve.

Så bliv hængende, så skal jeg nok sørge for at der kommer nogle forskellige indlæg, så der er lidt til enhver smag :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar